BB809: Adfærdsbiologi (5 ECTS)

STADS: 04015001

Niveau
Kandidatkursus forhåndsgodkendt som PhD-kursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: coen@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 08-10 U154 36-37
Fælles I Mandag 15-17 U154 38
Fælles I Mandag 08-14 *Odense Lokalitet aftales 11 40 Zoo
Fælles I Tirsdag 08-10 U154 38,40
Fælles I Onsdag 08-10 U31 36-37
Fælles I Torsdag 14-16 U154 38
Fælles I Fredag 14-16 T8 39
H1 TE Mandag 08-10 U154 41
H1 TE Onsdag 08-10 U31 40
H1 TE Onsdag 08-10 U154 41
H1 TE Torsdag 08-10 U31 37
H1 TE Fredag 10-12 U31 36
H1 TE Fredag 14-16 U31 38
H1 TE Fredag 16-18 T8 39
H1 TE Fredag 08-10 U154 41
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen.

Faglige forudsætninger:
Pensum fra en bachelor i biologi, psykologi, ingeniør, eller lign. forudsættes kendt.

Formål
Kursets formål er at give de studerende en indføring i, et bredt overblik over samt en forståelse for fagområdet adfærdsbiologi. Interesserede studerende får gennem kurset indsigt i de betydeligste landvindinger indenfor adfærdsbiologien og træning i at forholde sig til aktuelle adfærdsbiologiske emner i den offentlige debat samt en orientering om mulige fremtidige projekter.
 
Kurset giver et fagligt grundlag for kurset BB835 og for at gennemføre et specialeprojekt eller anden studieaktivitet, der involverer adfærdsstudier af dyr eller mennesker.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Give kompetence til at læse forskningslitteratur om adfærdsbiologi
  • Give færdigheder i at foretage objektive observationer og kvantificere dyreadfærd
  • Give viden om og forståelse af, basale terminologier og de nyeste metodologier i adfærdsbiologi


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Strukturere den præsenterede oversigt over adfærdsbiologien 
  • Argumentere på basis af den tilegnede viden om adfærdsbiologi
  • Relatere forelagte eksempler til adfærdsbiologiske teorier 
  • Analysere et nyt problem, som beskrives i en videnskabelig artikel om adfærdsbiologi 
  • Klassificere de metoder, som er anvendt i et adfærdsbiologisk arbejde
  • Bruge systematiske metoder for at kvantificere dyrenes adfærd
Indhold
Kurset indeholder et bredt udpluk af adfærdsbiologiske emner. Forelæsningsemnerne er:
  • Adfærdsbiologiens historie og moderne tilgange
  • Sansesystemer og kognitive mekanismer
  • Indlæring og kultur
  • Orientering og valg af habitat
  • Fouragering og antiprædatoradfærd 
  • Kommunikation og aggression
  • Parringssystemer og slægtskab
  • Social og human adfærd
  • De studerende vil få indsigt i den praktiske anvendelse af faget på feltopgaven og en ekskursion til en zoo.
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
  1. Aktiv deltagelse i forelæsningerne (min. 80%) samt aktiv deltagelse i ekskursion. Bestået/ikke-bestået, intern censur ved underviser. (04015012).
Eksamen- og censurform:
Portfolioeksamen med:
  • skriftlig opgave om dyrenes adfærd,
  • e-tests
  • mundtlig præsentation af seminar.

I litteraturstudierne skal studerende vælge en nyere artikel omhandlende et emne inden for adfærdsbiologien. Den studerende får til opgave at forberede en kort præsentation, som efterfølgende forelægges og diskuteres i plenum. To studerende udpeges som opponenter og skal forberede kritiske spørgsmål til præsentationen.

Samlet bedømmelse med ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskalaen. (5 ECTS). (04015002).

Reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 20 timer
Træningsfase: 25 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 20 timer
 - Ekskursion: 5 timer

Aktiviteter i studiefasen

Undervisningsform
Aktiviteter i studiefasen:
  • Læse videnskabelige artikler
  • Kritisk refleksion over, og redegørelse af, litteratur
  • Forberedelse af præsentation


Sprog
Dette kursus undervises på engelsk.

Bemærkninger
Efteråret 2017 bliver sidste gang at kurset kører som et kandidatkursus, fremover - fra efteråret 2018 - vil kurset udbydes som et bachelorkursus. Kurset må derfor gerne tages af bachelorer i efteråret 2017.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2016 til 31. august 2018.