DM539: Design af softwaresystemer (5 ECTS)

STADS: 15013901

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Ingen ansvarlige undervisere angivet, kontakt eventuelt instituttet

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Tirsdag 08-12 36-41,43-51
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Stoffet fra DM536 Introduktion til programmering og DM537 Objekt-orienteret programmering forudsættes kendt.

Kursusintroduktion
Kurset giver indsigt i modellering og design af forståelig, vedligeholdelsesvenlig og skalerbar software med fokus på arkitekturniveauet.

Forventet læringsudbytte
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • forklare hvad softwarearkitekturdesign er og beskrive delaktiviteter der indgår i softwarearkitekturdesign.
  • forklare betydningen af softwarearkitekturen i softwareudviklingsprocessen.
  • beskrive forskellige former for softwarearkitekturstilarter – herunder forskellige typer af klientserver arkitekturer.
  • forklare betydningen af genbrugeligt software, herunder framework, komponenter og designmønstre samt forklare og anvende udvalgte designmønstre.
  • forklare hvordan der kan opnås et forståeligt, vedligeholdelsesvenligt og skalerbart design, herunder forklare betydningen af modularitet, høj samhørighed og lav kobling samt betydningen af interfacer og specifikationer til opnåelse af dette.
  • opstille designmål og designe softwarearkitektur på grundlag af krav for simple systemer, herunder designe software med en simpel distribution.
  • benytte en relationel database fra et objektorienteret program.
  • tilrettelægge og gennemføre test herunder udarbejde testcases.
  • anvende UML til softwarearkitekturdesign, herunder views, pakkediagrammer, klassediagrammer, interaktionsdiagrammer og fordelingsdiagrammer.
  • benytte værktøjer i softwareudvikling.
Emneoversigt
Design af softwarearkitektur, arkitekturstilarter, softwaregenbrug, frameworks, komponenter og designmønstre, relationelle databaser fra en objektorienteret synsvinket, softwarearkitekturens rolle i softwareprocessen, betydning af at arbejde målrettet med softwarekvalitet

Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Løbende evaluering: Hen igennem kurset vil der være nogle aktiviteter, fx klasseøvelser, hjemmearbejde og workshops, som den studerende skal deltage i og have evalueret. Den studerende samler dokumentation for og evaluering af de enkelte aktiviteter i sin personlige portefølje. For at blive indstillet til eksamen skal den studerende have godkendt sin deltagelse i de løbende evalueringer. Indholdet af den løbende evaluering samt de betingelser, der skal være opfyldt for at få godkendt den løbende evaluering, meddeles ved kursets start. Hvis kurset står alene: Mundtlig prøve af om kursets mål er opnået. (15013912)

Eksamen- og censurform:
Mundtlig eksamen, 7-trinsskala, ekstern censur, 5 ECTS (15013902)

Reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Klasseundervisning i 4-timers enheder med teori og øvelser
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Dette er den nyeste version af en kursusbeskrivelse, som trådte i kraft den 1. sep 2013.