DM848: Microservice-Programmering (10 ECTS)

STADS: 15018201

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: fmontesi@imada.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 10-12 IMADA semi 14-15,18
Fælles I Mandag 10-12 U11 17
Fælles I Tirsdag 13-15 U57 6
Fælles I Tirsdag 13-15 U103 16,21-22
Fælles I Tirsdag 13-15 U69A 18-19
Fælles I Tirsdag 13-15 U143 20
Fælles I Onsdag 10-12 IMADA semi 9
Fælles I Torsdag 13-15 U103 6-7,9,14-15,17,19-21
Fælles I Torsdag 10-12 IMADA semi 10,16
Fælles I Torsdag 13-15 U69A 11
Fælles I Torsdag 09-11 U69A 13
Fælles I Torsdag 14-16 U45 22
Fælles I Fredag 12-14 IMADA semi 7
Fælles I Fredag 13-15 IMADA semi 10-11,13
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Kommentar:
Ubegrænset deltagerantal.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Stoffet fra DM519 Concurrent Programming og DM505 Databasedesign- og programmering anbefales at være kendt.

Kursusintroduktion
Kurset er en introduktion til microservice-programmering, et paradigme hvor software er opbygget af distribuerede services, der kan udvikles og anvendes uafhængigt. Microservices har mange fordele i.f.m. blandt andet sammensætning, modstandsdygtighed og skalerbarhed af software-projekter. Derfor bliver microservices brugt indenfor mange områder som Web-programmering, systemintegration, mobilsystemer og Business to Business (B2B) interaktioner.
Kurset vil dække den seneste forskning og teknologier til programmering af microservices, med vægt på sammenhængen mellem forskning og praksis.

Kompetencer
Deltagerne vil tilegne sig detaljeret indsigt i udformningen og gennemførelsen af serviceorienterede systemer, og de vil lære selvstændigt at analysere nye teknologier til udvikling af microservices.

Forventet læringsudbytte
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:
  • Identificere de vigtigste fordele og strukturer af microservice arkitekturer
  • Illustrere og kombinere designmønstre for microservice arkitekturer
  • Analysere og sammenligne forskellige tilgange til koordinering af services
  • Implementere microservice-systemer ved hjælp af teknikker og teknologier fra kursets rammer
  • Ræsonnere om korrekthed af koordinationsstrategier og deres udførelse
Emneoversigt
Microservice-arkitekturer, service-koreografi og -orkestrering, actor- og proces-sprog, workflow-sprog, specifikationer af kommunikationsprotokoller, service-overvågning, skalerbarhed af services, continuous delivery.

Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Mundtlig fremlæggelse. Bestået/ikke-bestået, intern bedømmelse ved underviser. (15018212)

Eksamen- og censurform:
Projektopgave. Evaluering efter 7-trinsskala. Ekstern censur. (15018202)

Projektopgaven kan enten være et software projekt (som består af kode og en skriftlig rapport), eller en rapport, som dækker teoretiske aspekter af microservice-programmering.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 30 timer
Træningsfase: 30 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 30 timer

Aktiviteter i studiefasen
Dette er et avanceret kursus, hvor forskning og praksis kombineres.
Forelæsninger vil omfatte demonstrationer i klassen og kollaborative øvelser i softwareudvikling.

En del af kurset er organiseret som en læsegruppe. I læsegruppen skal deltagerne vælge et emne fra forskning eller nuværende praksis, efter aftale med underviseren, analysere materialer og forberede en præsentation om det valgte emne. Deltagerne kan foreslå emner. Underviseren vil holde foredrag om, hvordan man skal forberede sig til denne opgave.



Sprog
Dette kursus undervises på dansk eller engelsk, afhængigt af underviseren. Dog altid på Engelsk ved deltagelse af internationale studerende.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2016 til 31. august 2018.