FY814: Eksperimentel biofysik (5 ECTS)

STADS: 07009501

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: adam@memphys.sdu.dk

Yderligere undervisere
koji@sdu.dk
needham@sdu.dk
kloesgen@memphys.sdu.dk
brewer@memphys.sdu.dk
bagatolli@bmb.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Onsdag 12-14 U17 36-37,43
Fælles I Onsdag 12-14 U143 39,44
Fælles I Onsdag 12-14 U145 40
Fælles I Onsdag 12-14 U29A 46-47
H1 TE Onsdag 12-18 *Odense Lokalitet aftales 15 38,41,45,48
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Bestået bachelorgrad i fysik, nanobioscience eller et lignende fagområde, eller sidefag i fysik.

Faglige forudsætninger:
Studerende, der følger kurset, forventes at:
  • Have kendskab til stoffet fra kurserne Elektromagnetisme II (FY506) og Termisk fysik (FY509).


Formål
Kurset har til formål at de studerende stifter bekendtskab med moderne eksperimentelle metoder til fremstilling, manipulation og karakterisering af biologiske modelsystemer, bløde materialer og biologiske grænseflader.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i tidligere eksperimentelle kurser på fysikuddannelsen, og giver et fagligt grundlag for at inddrage biofysiske teknikker i senere projekter og i specialet.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Give kompetence til at udføre avancerede biofysiske eksperimenter inden for en bred vifte af emner.
  • Give viden om biofysiske teknikker i FKFs forskning samt viden om den aktuelle forskning.


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Beskrive den fænomenologiske baggrund for de anvendte metoder og vurdere deres anvendelsesområder.
  • Arbejde med avanceret videnskabeligt måleudstyr (under vejledning/opsyn), samt gennemføre kvantitativ databehandling.
  • Demonstrere evne til skriftlig formidling af egne resultater og relevant videnskabelig litteratur.
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
  1. Overfladefølsomme teknikker til karakterisering af biomolekylære grænseflader, herunder atomar kraftmikroskopi (AFM), billedellipsometri og Brewstervinkel mikroskopi (BAM). Eksempler på studier af understøttede membraner og monolag (Simonsen).
  2. Mikromekaniske metoder til fremstilling, manipulation og karakterisering af mikro og nanopartikler (Kinoshita/Needham).
  3. Fremstilling af Langmuir monolag af overfladeaktive molekyler og karakterisering af disse med Røntgen og neutron reflektometri (Klösgen).
  4. Konfokal fluorescensmikroskopi og fluorescens korrelationsspektroskopi til studier af membraner og celler. (FCS) (Brewer).
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
  1. Forudsætningsprøve for adgang til at skrive slutrapporten er tilstedeværelse ved laboratorieøvelserne samt aflevering af de tilhørende rapporter. Bestået/ikke-bestået, intern bedømmelse ved underviser. (07009512).
Eksamen- og censurform:
  1. Ca. 10 dage inden kursets afslutning får hver deltager ved lodtrækning udleveret et emne fra kurset. På basis af emnet skrives en udførlig projektrapport (ca. 15 sider), hvori der indgår resultater fra egne forsøg, videnskabelige artikler og svar på stillede spørgsmål. Rapporten evalueres med en karakter efter 7-trinsskalaen, intern censur. (5 ECTS). (07009502).

Reeksamen i samme termin eller umiddelbart derefter (Der kræves ikke nye eksperimenter). Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 16 timer
Træningsfase: 24 timer, heraf:
 - Laboratorieøvelser: 24 timer

Aktiviteter i studiefasen

Undervisningsform
Kurset er opdelt i 4 lige store afsnit svarende til ovenstående 4 emner. Inden for hver blok afholdes 2x2 timers teoretisk introduktion til det beskrevne emne og de tilhørerende eksperimentelle metoder. I hver blok afholdes efterfølgende en 6 timers laboratorieøvelse på forskningsudstyr som vil være en blanding af demonstrationer og hands-on eksperimenter.

Efter afslutningen af hver øvelse afleverer hvert 2-mandshold en kortfattet rapport på ca. 3-4 sider.  I forbindelse med øvelserne læses videnskabelige artikler og/eller andet materiale som er centralt for de gennemgåede metoder. Stoffet fra artiklerne kan indgå i laboratoriearbejdet og slutrapporten.

Aktiviteter i studiefasen:

  • Selvstændigt studie af udleveret materiale som beskriver fabrikations- og karakteriseringsteknikker for specifikke biofysiske systemer.
  • Analyse af data indsamlet under laboratorieøvelserne. Udarbejdelse af rapporter i grupper.
  • Udarbejdelse af selvstændig slutrapport.


Sprog
Dette kursus undervises på dansk eller engelsk, afhængigt af underviseren. Dog altid på Engelsk ved deltagelse af internationale studerende.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Dette er den nyeste version af en kursusbeskrivelse, som trådte i kraft den 1. sep 2016.