BB201: Akvatisk mikrobiel og molekylær økologi (10 ECTS)

STADS: 04005301

Der gøres opmærksom på, at kurset kan tages af studerende på kandidatuddannelsen.

Niveau
PhD-kursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.
Efterårssemesteret for studerende på danske studieforløb.
Forårssemesteret for studerende med kursuspakken Experimental Biology.

Ansvarlige undervisere
Email: ebk@biology.sdu.dk
Email: atreusch@biology.sdu.dk

Yderligere undervisere
rnglud@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Lørdag 09-10 U176 48-50 test
H1 TL Mandag 08-17 U24 31-33
H1 TL Mandag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Tirsdag 08-17 U24 31-33
H1 TL Tirsdag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Onsdag 08-17 U24 31-33
H1 TL Onsdag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Torsdag 08-17 U24 31-33
H1 TL Torsdag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Fredag 08-17 U24 31-33
H1 TL Fredag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Lørdag 08-17 U24 31-33
H1 TL Lørdag 08-17 Green Lab 31-33
H1 TL Søndag 08-17 U24 31-33
H1 TL Søndag 08-17 Green Lab 31-33
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ph.d.-studerende eller bestået bachelorgrad i biologi.

Faglige forudsætninger:
Studerende, der følger kurset, forventes at:
  • Have kendskab til generel økologi og mikrobiel økologi 
  • Kunne håndtere standard-laboratorieudstyr

Kurset er primært for ph.d.-studerende, men kan også følges af kandidatstuderende.



Formål
Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til at undervise og forske i biogeokemiske, molekylærbiologiske og mikrobiologiske emner, hvilket er vigtigt i forhold til at udføre og formidle forskning i akvatiske sedimenter.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i kurser omhandlende økologi og mikrobiel økologi, og giver et fagligt og metodisk grundlag for at ph.d.-studerende og specialestuderende kan udføre kvalificeret forskning i emnet.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Give kompetence til at udføre biogeokemisk, molekylærbiologisk og mikrobiel forskning i akvatiske sedimenter
  • Give færdigheder i at udføre kvalificeret laboratoriearbejde med avanceret forskningsudstyr
  • Give viden om den nyeste forskning inden for sedimenters biogeokemi og mikrobiologi


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Diskutere mikroorganismers systematik og evolution 
  • Definere de væsentligste biogeokemiske og molekylærbiologiske begreber
  • Perspektivere mikroorganismers funktion i biologiske systemer
  • Diskutere mikroorganismers rolle for biogeokemiske kredsløb 
  • Diskutere hvordan molekylærbiologiske teknikker og bioinformatik kan anvendes til belysning af mikrobiel tilstedeværelse og aktivitet i akvatiske miljøer
  • Anvende gængse metoder ved biogeokemiske og molekylærøkologiske undersøgelser af akvatiske sedimenter
  • Vurdere og diskutere gyldigheden og betydningen af resultater fra biogeokemiske og molekylærbiologiske undersøgelser af akvatiske sedimenter
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
  • Diversitet og evolution hos mikroorganismer. 
  • Interaktioner mellem mikrobielle populationer, udvikling af samfund og tilpasning til miljø.
  • Mikrobiel energetik bundet til processer som organisk stof nedbrydning og ilt-, nitrat- og sulfatrespiration.
  • Biogeokemiske stofkredsløb i akvatiske miljøer. 
  • Karakterisering af mikrobielle samfund med molekylærbiologiske teknikker.
Litteratur
  • Canfield, D.E., Kristensen, E. & Thamdrup, B (2005): Aquatic Geomicrobiology, Elsevier Academic Press, Amsterdam.


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. Rapport. Bestået/ikke-bestået, intern censur ved underviser. (10 ECTS).(04005302).

Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 24 timer
Træningsfase: 75 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 25 timer
 - Laboratorieøvelser: 44 timer
 - Ekskursion: 6 timer

Aktiviteter i studiefasen

Undervisningsform
Aktiviteter i studiefasen:
  • Databearbejdning i grupper
  • Rapportskrivning i grupper

Da det er et internationalt ph.d.-kursus, afholdes undervisningen intensivt over 3 uger i august. Rapportskrivning vil foregå i løbet af efterårssemestret.



Sprog
Dette kursus undervises på engelsk.

Bemærkninger
For mere information (på engelsk) om kurset, se venligst: http://www.sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/i_biologi/forskning/forskningsomraader/akvatisk+oekologi/aquaticmicrobialmolecularecology.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2016 til 31. august 2018.