BB503: Adfærd, miljø og faglig skrivning (5 ECTS)

STADS: 04007101

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.
3. kvartal.

Ansvarlige undervisere
Email: ulrik@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 12-14 U148 06-12
Fælles I Torsdag 10-12 U148 06
S8 TE Tirsdag 10-14 U148 06-12
S8 TL Onsdag 14-18 U17 07
S8 TE Torsdag 10-12 U148 10
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Ingen.

Kursusintroduktion
Kurset giver en oversigt over de basale principper for dyrs naturlige adfærd belyst ved udvalgte eksempler og fagets terminologi. Dette kombineres med en fordybelse i økotoksikologiske problemstillinger belyst ved pesticidanvendelsen i Danmark samt de mulige skadevirkninger heraf på miljøet med særlig fokus på ferskvandsfaunaen. Gennem sideløbende skriveøvelser opøves de studerende i at genkende og karakterisere sprogbrugen i videnskabelige teksttyper om dyreadfærd samt at producere faglige tekster og udvikle en bevidsthed om disse teksters struktur, kommunikation og funktion.



Forventet læringsudbytte
Ved afslutningen af kurset forventes den studerende at kunne:

• identificere og beskrive videnskabelige teksttypers sproglige form og funktion
• fremskaffe og anvende information om givne biologiske fænomener fra litteraturen
• følge og tage stilling til en biologisk argumentation på skrift
• udtrykke sig med præcision i et biologifagligt sprog
• producere biologifaglige tekster til såvel fagfæller som lægfolk
• beskrive centrale fagudtryk og forklare centrale problemstillinger i adfærdsbiologi
• beskrive centrale fagudtryk i økotoksikologi

Emneoversigt
Følgende emner vil blive gennemgået:
1. Videnskabelig skrivnings struktur, kommunikation og funktion specielt med henblik på adfærdsbiologiske og økotoksikologiske tekster
2. Motoriske og sensoriske systemer
3. Motivation for adfærd
4. Udvikling af adfærdsmønstre
5. Evolution af adfærd
6. Funktionen af adfærd
7. Kommunikation og social organisering
8. Adfærdsændringer forårsaget af giftpåvirkninger
9. Kvantificering af adfærd og brug af adfærdsændringer som fintmærkende måleinstrument

Litteratur
  • Slater PJB: Essentials of animal behaviour, Cambridge University Press. 1999.
  • Pechenik JA: A Short Guide to Writing about Biology, Pearson (2006, udg. 6.).


Pensum
Se pensumbeskrivelse.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
Til de faglige aktiviteter knyttes en række skriftlige øvelser. Rapport og tekster samles i en portefølje, der forsvares ved en afsluttende mundtlig eksamen, hvor også tilegnelsen af adfærdsbiologiske og økotoksikologiske principper og fagudtryk evalueres. Bestået/ikke bestået. Intern censur ved undervisere.

Eksaminatorier samt laboratorieøvelse er obligatoriske. Aktiv deltagelse og rettidig aflevering af disse skriftlige opgaver er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen.

Reeksamen efter 4. kvartal.

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Undervisningen vil bestå af forelæsninger (16 timer), eksaminatorier (30 timer) samt en laboratorieøvelse (4 timer)
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2009 til 31. januar 2010.