BB506: Marin- og brakvandsøkologi (5 ECTS)

STADS: 04000601

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.
4. kvartal.

Ansvarlige undervisere
Email: hur@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Der er ingen skemaoplysninger for den valgte periode.

Kommentar:
Undervisningen foregår mandag den 16. august – lørdag den 21. august (begge dage inkl.) på Marinbiologisk Feltstation i Kerteminde. Alle dage kl. 8-17.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Ingen.

Kursusintroduktion
Kurset har til formål at give en elementær introduktion til en række havbiologiske emner, der arbejdes med på kurset, som er en kombination af eksperimentel felt- og laboratoriearbejde. Kerteminde Fjord og Kertinge Nor anvendes som eksempel. Der lægges vægt på hydrografi, primærproduktion og stofomsætning, idet havbundens dyreliv samt planktonet i de frie vandmasser også studeres. Endelig behandles en række abiotiske kårfaktorer af betydning for livet i marin- og brakvandsområder.

Kompetencer
Kursisterne får basalt kendskab til den biologiske struktur og dynamikken i et marint økosystem, herunder betydningen af hydrografi (tidevand, mekanismer for vandskifte, betydning af strøm). Kursisterne stifter bekendtskab med indsamlings- og analysemetoder, og gennem mikroskopi får kursisterne bekendtskab til de vigtigste planktonorganismer. Gennem eksperimentelt orienterede studier med udvalgte dyr (muslinger, børsteorme, søpunge, vandmænd) får kursisterne indblik i forskningsrelaterede emner: problemformulering, måleteknik, design af eksperimentelle opstillinger, databehandling og tolkning.

Forventet læringsudbytte
Ved afslutningen af kurset forventes den studerende at kunne:

- Forklare grundtrækkene i samspillet mellem hydrografi og plankton-dynamik i fjordsystemer domineret af densitetsdrevne strømninger
- Identificere og beskrive de vigtigste økologiske nøgleorganismer i et brakvands-økosystem (Kertinge Nor)
- Udføre felt- og laboratoriestudier, som belyser betydningen af udvalgte nøgleorganismer i et lavvandet økosystem
- Gennemføre en feltundersøgelse af biotiske- og abiotiske parametre i et fjordsystem
- Udføre kvalitative og kvantitative målinger på populationer af udvalgte dyr.
- Præsentere og vurdere egne data og forsøgsresultater samt afrapportere disse

Emneoversigt
Deltagerne indsamler dyr og planter til artsbestemmelse, og på en ekskursion med båd laves der et transekt gennem fjordsystemet, hvor der på udvalgte stationer måles temperatur, saltholdighed, ilt og klorofyl. Desuden indsamles zooplankton og planktonalger til artsbestemmelse og kvantitativ optælling. Kursusdeltagerne arbejder i grupper, som belyser specielle sider af et udvalgt emne. Der er udarbejdet et kompendium og en detaljeret kursusvejledning til kurset.

Litteratur
    Kompendium


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
Godkendelse af rapport. Bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviser.

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Forelæsninger (2 t), seminarer (3t), felt- og laboratoriearbejde (45 t).
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på engelsk, hvis der deltager internationale studerende, ellers undervises på dansk.

Bemærkninger
Kurset afvikles over 6 dage i sidste halvdel af august på Marinbiologisk Forskningscenter (Syddansk Universitet) i Kerteminde. Indsamling af prøver sker med båd den første kursusdag.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2006 til 31. august 2011.