Desuden indledende eksaminatorietimer i maj, som fastlægges efter aftale med de tilmeldte studerende.
Indgangskrav:
Ingen
Faglige forudsætninger:
Ingen
Kursusintroduktion
Kursets formål er at give de studerende teoretisk og praktisk kendskab til terrestriske plantesamfund, især i NATURA 2000 netværkets naturtyper, samt til overvågning af udviklingen ved NOVANA. Kurset giver desuden de studerende kendskab til betydningen af biotiske og abiotiske faktorer samt af tiltag, bl.a. naturpleje og -genopretning, som NATURA 2000 planerne kan indeholde for at modvirke trusler og sikre gunstig bevaringsstatus.
Forventet læringsudbytte
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: - redegøre for formål og indhold af EF-habitatdirektiv og det europæiske NATURA 2000 netværk - redegøre for kriterier for gunstig bevaringsstatus af naturtyper og arter - redegøre for og udføre NOVANA-overvågning af terrestriske naturtyper samt andre floristiske undersøgelser - redegøre for og udføre naturplanlægning efter lov om miljømål - redegøre for hvorledes man kan beskytte, pleje og genoprette naturtyper - beskrive og artsbestemme plantesamfundenes karakterarter i naturtyperne - udføre undersøgelser af abiotiske forhold på biotoperne - beskrive de dominerende biotiske og abiotiske forhold, som kontrollerer plantesamfundenes udvikling - karakterisere plantesamfundenes økologiske forhold - anvende internetbaserede botaniske data samt interaktive vegetationssystemer
Emneoversigt
I udvalgte biotoper, f.eks. eng, overdrev eller skov analyseres vegetationen ved anvendelse af floristiske undersøgelsesmetoder som linjetaksering, frekvens- dækningsgrads- og NOVANA analyse. De tilhørende abiotiske parametre måles ved simple feltmetoder, f.eks. lysforhold, temperatur samt edafiske faktorer som surhedsgrad, vandbalance, jordprofil og indhold af næringsstoffer, mineraler og organisk materiale. På dette grundlag og ved anvendelse af internetbaserede botaniske data samt interaktive vegetationssystemer karakteriseres plantesamfundet og de særlige økologiske forhold. Endelig vurderes truslerne samt de administrative og praktiske tiltag, der kan sikre at naturtypen opnår eller bevarer gunstig bevaringsstatus.
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.
Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).
Forudsætningsprøver
Ingen
Eksamen- og censurform:
En samlet vurdering af tilfredsstillende deltagelse, præsentation af undersøgelsernes resultat ved kursets afslutning samt godkendelse af rapport. Bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren.
Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
I maj afholdes 2 timers forelæsninger med tilhørende 2 timers eksaminatorier. I juli gennemføres et 6-dages (46 timers) internatkursus med felt- og laboratorieundersøgelser på SDU’s Biologiske Feltstation ”Søgaardlejren” i Sønderjylland. I alt 50 timer.
Aktiviteter i studiefasen
Sprog
Dette kursus undervises på dansk.
Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.
Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.
Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2013 til 31. januar 2014.