BB521: Eksperimentel dyrefysiologi (5 ECTS)

STADS: 04012301

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: steffen@biology.sdu.dk

Yderligere undervisere
pbollen@health.sdu.dk
jcd@biology.sdu.dk
fbj@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 12-14 U23A 45-47,49
Fælles I Mandag 13-14 U23A 48
Fælles I Onsdag 14-16 U141 45-47
H1 TL Mandag 14-18 Green Lab 48
H1 TL Mandag 13-17 Green Lab 50
H1 TL Tirsdag 10-12 U141 46
H1 TE Tirsdag 08-12 *Odense Lokalitet aftales 9 47
H1 TL Tirsdag 08-12 Green Lab 48-50
H1 TE Tirsdag 08-12 U141 51
H1 TE Onsdag 11-13 U40 48
H1 TL Torsdag 08-12 Green Lab 48-49
H1 TL Fredag 10-14 Green Lab 48
H2 TL Mandag 14-18 Green Lab 48
H2 TL Mandag 08-12 Green Lab 49-50
H2 TL Tirsdag 10-12 U141 46
H2 TE Tirsdag 08-12 *Odense Lokalitet aftales 9 47
H2 TL Tirsdag 08-12 Green Lab 48
H2 TE Onsdag 14-16 U40 48
H2 TL Onsdag 10-14 Green Lab 49-50
H2 TE Onsdag 10-14 U17 51
H2 TL Fredag 10-14 Green Lab 48
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Stoffet fra FF503 - kemi, biologi og molecylær biologi (eller BB501, Biologi fra molekyle til økosystem), BB531 Planter, protister og svampe og BB525 Zoologi og evolution (eller BB516/517 Botanik og Zoologi) samt BB511 Zoofysiologi skal være kendt.

Kursusintroduktion
Kurset har til formål at bibringe de studerende tilstrækkelig viden om arbejde med forsøgsdyr til, at de (under ledelse af en indehaver af en tilladelse til dyreforsøg) må deltage i forsøg, der falder ind under Dyreforsøgsloven.

Kompetencer
De studerende vil opnå tilstrækkelig viden om arbejde med forsøgsdyr (både juridiske og praktiske aspekter) til, at de (under ledelse af en indehaver af en tilladelse til dyreforsøg) må deltage i forsøg, der falder ind under Dyreforsøgsloven. De studerende vil opnå praktisk erfaring med håndtering af forsøgsdyr og planlægning/udførelse af et eksponerings/injektionsforsøg med fisk, som kræver forsøgsdyrstilladelse. Derudover vil de studerende få erfaring med selvstændigt laboratoriearbejde og stifte bekendtskab med udvalgte moderne bioteknologiske analysemetoder.

Forventet læringsudbytte
Ved afslutningen af kurset forventes den studerende at kunne:

  • forklare de grundlæggende etiske og juridiske og praktiske principper der indgår i planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde med forsøgsdyr
  • deltage i eksperimentelle dyreforsøg, der falder ind under Dyreforsøgsloven og ledes af en indehaver af en tilladelse til dyreforsøg
  • håndtere, bedøve og aflive forsøgsdyr (gnavere, fisk og padder)
  • planlægge og udføre eksponerings/injektionsforsøg med fisk
  • udføre selvstændigt laboratoriearbejde, der involverer prøvetagning og -behandling samt udvalgte moderne bioteknologiske analysemetoder.
Emneoversigt
Kurset består af forelæsninger og praktiske øvelser. 

Introfase (13 timer):

  • Lovgivning og etiske aspekter vedrørende dyreforsøg (1½ lektion) Gennemgang af national og international lovgivning samt etiske overvejelser i forbindelse med dyreforsøg.
  • Dyremodeller, forsøgsplanlægning og alternative modeller (1½ lektion) Dyremodeller generelt. De ”3 R-er”. Retningslinier vedrørende opstaldning og pasning af dyr. Planlægning af forsøg (forsøgsdesign og statistik). Brug af cellekulturer og andre alternativer.
  • Dyrevelfærd (1 lektion) Normal-adfærd. Stress-adfærd. Opstaldning. Pasning. Berigelse af omgivelser m.m.
  • Ernæring (1 lektion) Ernæringsbehov. Fodertyper. Fodringsmængder og intervaller m.m.
  • Bedøvelse, smertebehandling og aflivning (2 lektioner) Typer af bedøvelsesmidler til forskellige klasser af vertebrater. Praktiske aspekter ved bedøvelse. Grader af anæstesi. Kirurgi. Postoperativ behandling. Smertebehandling. Euthanasi-metoder hos forskellige hvirveldyr.
  • Mus, rotter og andre pattedyr som dyremodeller (2 lektioner) Håndtering af mus og rotter. Forsøgsdyrsgenetik. Sundhedsstatus. Prøvetagning. Kirurgi. Smerteforebyggelse og smertebehandling. Anæstesi m.m.
  • Fisk som eksperimentelle dyr (2 lektioner) Fisk som modeldyr i biologisk forskning - August Krogh princippet og specifikke eksempler på fiskemodeller. Transport og opstaldning. Akvarietyper. Vandkvalitet og kritiske vandparametre. Sygdomsforebyggelse og behandling. Smerte og stress hos fisk. Håndtering. Anæstesi. Prøvetagning, injektioner og kirurgiske teknikker (specielt kateterindsættelse). Euthanasi.
  • Padder og krybdyr som eksperimentelle dyr (1 lektion) Anvendelse af padder og krybdyr i biologisk forskning. Opstaldning og ernæring. Håndtering. Prøvetagning, injektioner og kirurgiske teknikker. Euthanasi.
  • Toksikologiske og økotoksikologiske forsøg (1 lektion) Typer af forsøg. Eksponering til subletale koncentrationer. Overvejelser i forbindelse med økotoksikologiske forsøg med fisk og andre forsøgsdyr.

Herudover gives der i forbindelse med introduktion til det praktiske projekt introduktion til statistiske metoder (2 timer).

Træningsfase:
Praktiske øvelser (individuelle):

  • Frøer: Håndtering, bedøvelse, dissektion – herunder fremstilling af muskel-nerve præparat. (2 timer).
  • Pattedyr: Praktisk håndtering af gnavere (3 timer)

Projekt (30 timer, minihold):

  • Planlægning og eksponering/injektion af fisk til xenobiotica/hormoner/salinitetsskift
  • bedøvelse, blodprøvetagning, organudtagning
  • in vitro inkubation af væv m. hormoner.
  • analyse af 2 udvalgte biokemiske/molekylærbiologiske respons parametre v.h.a. RNA - protein teknikker (f.eks. ELISA, real-time PCR, immunoblotting/histokemi, enzymanalyser).
  • statistisk databehandling, præsentation og skriftlig afrapportering.

Studiefaser: 7 timer

  • Udarbejdelse af logbog (2 timer)
  • Statistiske beregninger på udleverede datasæt (2 timer)
  • Forberedelse og præsentation af laboratorieforsøg 
Litteratur
    Kompendium + særtryk


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. Godkendelse af projektrapport, bestået/ikke bestået, med intern censur ved underviser. (04012312)
  2. 2 timers skriftlig eksamen med intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Hjælpemidler tilladt. (04012302)

Reeksamen i samme termin eller umiddelbart derefter



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 15 timer
Træningsfase: 35 timer

Aktiviteter i studiefasen Studiefase: 7 timer

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Bemærkninger
Kurset udspringer af bekendtgørelse (nr. 1016 af 12. december 2001) om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr. Ud over dette kursus skal følgende øvelser fra BB531 Planter, protister og svampe, være bestået, for at man opfylder kvalifikationskravet:

Dissektion af bruskfisk (3t)
Dissektion af benfisk (3t)
Dissektion af fugl (3t)
Dissektion af mus (3t)
Sammenlignende anatomi af respiration og kredsløb (3t). 

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2015 til 31. august 2016.