BB531: Planter, protister og svampe (10 ECTS)

STADS: 04014601

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: bot@biology.sdu.dk

Yderligere undervisere
dahlgren@biology.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 08-18 Red room 1
Fælles I Mandag 08-18 Yellow Lab 1
Fælles I Mandag 08-18 Green room 1
Fælles I Mandag 09-10 U133 37-41,43
Fælles I Mandag 15-16 U133 47
Fælles I Tirsdag 14-15 U133 44-46
Fælles I Onsdag 09-10 U133 37
Fælles I Onsdag 08-09 U133 38-39,41,43-47
H1 TL Tirsdag 08-10 U40 37-41,43-47
H1 TL Onsdag 14-16 U40 37-39,41,43-47
H2 TL Tirsdag 10-12 U40 37-41,43-47
H2 TL Onsdag 12-14 U40 37-39,41,43-47
H3 TL Tirsdag 12-14 U40 37-41,43-47
H3 TL Onsdag 10-12 U40 37-39,41,43,45-47
H3 TL Onsdag 16-18 U40 44
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Kommentar:
Obligatorisk feltkursus med overnatning i Uge 34.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Stoffet fra FF503 Kemi, Biologi og Molekylærbiologi forudsættes kendt.

Kursusintroduktion
Kurset giver den studerende en introduktion til eukaryoternes diversitet og en grundlæggende forståelse for protisternes (protozoer og algers), svampenes og planternes biologi. Med udgangspunkt i den biologiske videnskabsteori og med fylogenetiske system som fundament inddrages aspekter fra mange biologiske discipliner, herunder af organismernes systematik, taksonomi og evolution, deres opbygning fra molekylære byggesten over anatomi til morfologi, deres cellebiologi og livscyklus, samt deres fysiologiske og økologiske funktion. Undervisningen skal herigennem give kursisten både teoretisk og praktisk indsigt i protozoers, algers, planters og svampes rolle i biologiske problemstillinger.

Kompetencer
Kursisten vil opnå en bred indsigt i biologisk systematik, form og funktion for de gennemgåede grupper af organismer, så de kan

  • forstå det fylogenetiske system og organismernes evolution, herunder væsentlige videnskabsteoretiske aspekter
  • præparere organismerne til mikroskopiske undersøgelser
  • identificere forskellige vævstyper, morfologiske og anatomiske strukturer og beskrive disse strukturers variation
  • henføre organismerne til højere taksonomiske enheder
  • udføre bestemmelsesarbejde i praksis med henblik på præcis systematisk placering af udvalgte organismer efter bestemmelsesnøgler samt gøre rede for de kriterier, hvorefter denne systematiske placering sker i praksis
  • forstå sammenhængen mellem form og funktion og organismens tilpasning til økosystemet
Forventet læringsudbytte
Ved afslutningen af kurset forventes den studerende at kunne:

  • beskrive det fylogenetiske system og generelle tendenser i organismernes evolution under inddragelse af emnernes videnskabsteoretiske grundlag.
  • præparere organismerne til mikroskopiske undersøgelser
  • anvende den opnåede forståelse til præcis systematisk bestemmelse af organismer v.h.a. bestemmelsesnøgler samt gøre rede for de kriterier, hvorefter denne systematiske placering sker.
  • analysere organismernes morfologisk og anatomi, og herunder identificere forskellige væsentlige strukturer og vævstyper.
  • beskrive formvariationen for organismerne og forskellige stukturer på disse indenfor et givent taxonomisk niveau.
  • analysere naturlige plantesamfund og identificere væsentlige økologiske interaktioner i disse.
  • vurdere sammenhængen mellem form og funktion og organismens tilpasning til økosystemet.
Emneoversigt
Systematik og det fylogenetiske system for protozoer, svampe, alger, og planter. Fagets historie, videnskabsteoretiske kernebegreber og tænkemåder. Udvalgte gruppers systematik og evolution, deres anatomi, morfologi (herunder vævstyper), udvikling, vækst og livscyklus, samt deres fysiologi og økologi. Systematisk metodik: Bestemmelse af udvalgte organismer til slægts- eller artsniveau.

Litteratur
  • Evert & Eichhorn: Raven – Biology of Plants, nyeste udgave.
  • Freeman, Frederiken m.fl.: Dansk Flora, Gyldendal.
  • Kompendium på Blackboard.


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Fuld og aktiv deltagelse i laboratorieøvelser, feltarbejde og ekskursioner. Fravær i højst 2 øvelser accepteres. (04014622)

Eksamen- og censurform:
  1. Rapport. Bestået/ikke-bestået, intern censur ved vejleder. (04014612)
  2. 4 timers kombineret skriftlig eksamen og praktisk prøve uden hjælpemidler efter kursets afslutning, med bedømmelse efter 7-trinsskalaen og ekstern censur, 10 ECTS. (04014602)

Reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 24 timer
Træningsfase: 66 timer, heraf:
 - Laboratorieøvelser: 36 timer
 - Ekskursion: 30 timer

Aktiviteter i studiefasen Studiefase: 48 timer

Der er obligatorisk feltkursus i uge 34. Af de 30 timers ekskursion bruges tre dage i uge 34.

Undervisningen i semesteret er opdelt i enheder bestående af 1 times forelæsning efterfulgt af 2 timers laboratorieøvelser. SDUs e-learn facilitet fungerer som informationscenter og billeddatabase for kurset.

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Bemærkninger
Obligatorisk feltkursus i uge 34. Undervisningen begynder i uge 34.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2015 til 31. august 2016.