BF803: Mundtlig formidling for naturvidenskab (5 ECTS)

STADS: 04015101

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Ingen ansvarlige undervisere angivet, kontakt eventuelt instituttet

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Fredag 12-18 Fåborg Svanninge Bjerge 44 internat
Fælles I Fredag 08-24 Fåborg Svanninge Bjerge 48
Fælles I Lørdag 08-18 Fåborg Svanninge Bjerge 44 internat
Fælles I Lørdag 00-24 Fåborg Svanninge Bjerge 48 BF 803
Fælles I Søndag 08-16 Fåborg Svanninge Bjerge 44 internat
Fælles I Søndag 00-18 Fåborg Svanninge Bjerge 48 BF 803
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Kommentar:
Ændret til internat

Indgangskrav:
Ingen.

Faglige forudsætninger:
Den studerende forventes at være på et niveau svarende til en Bachelorgrad i Naturvidenskab

Formål
Det er kursets mål at forbedre den biologistuderendes mundtlige formidlingsevne og at afdække den studerendes personlige formidlingsprofil i forskellige situationer, således at han eller hun står bedre rustet til offentlig foredragsvirksomhed, undervisning og formidling.

Kurset er relevant for formidling f.eks. af specialeprojektet og i andre sammenhænge.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Give kompetence til indsigt i egne formidlingsevner
  • Give færdigheder i mundtlig formidling og undervisning
  • Give viden om mundtlig formidling


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • Strukturere et mundtligt oplæg som en fortælling, der begejstrer og engagerer tilhøreren
  • Formidle forskningsbaseret viden for kollegaer og offentligheden på en engagerende facon og med størst mulig faglighed
  • Redegøre for betydningen af kropssprog, stemmeføring, rum og tekniske hjælpemidler i et foredrag
  • Blive bedre til at håndtere nervøsitet i mødet med større forsamlinger.
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:

  • Den gode videnskabelige fortælling
  • Powerpoint og andre præsentationsredskaber
  • Krop, rum og stemmebrug
  • Struktur og didaktik
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Minimum 80 % fremmøde og aktiv deltagelse. (04015112)

Eksamen- og censurform:
Mundtlig eksamen, der bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og intern censur. (04015102)

Reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 35 timer
Træningsfase: 15 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 15 timer

Aktiviteter i studiefasen

Undervisningsform
Aktiviteter i studiefasen:

  • Forberedelse af oplæg.
  • Forberedelse og afholdelse af symposium.
  • Formidling på udvalgte institutioner.

Undervisningen har fokus på den enkeltes udvikling indenfor mundtlig formidling. Der vil blive præsenteret en række indgangsvinkler og teorier, men der er ikke tale om et fast pensum, som man så bliver testet i, til eksamen. Undervisningen veksler mellem teori, præsenteret af underviseren – praksisøvelser – og endelig forberedte oplæg fra de studerende, som de så får respons på. Læringen sker både, når den studerende holder sine egne oplæg, samt når de giver respons på hinandens oplæg.

Det er vigtigt at pointere, at de studerende kommer ud med vidt forskellige resultater, der gør dem i stand til, hver især, at formidle bedst muligt inden for mundtlig formidling.

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Bemærkninger
Kurset indgår som obligatorisk i det konstituerende modul i formidling. 
Kurset er valgfrit for øvrige biologi- og naturvidenskabsstuderende.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2016 til 31. august 2017.