BMB512: Teoretisk immunologi (5 ECTS)

STADS: 01008501

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: towens@health.sdu.dk

Yderligere undervisere
kskjoedt@health.sdu.dk
ckoch@health.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 15-17 U55 39-41
Fælles I Mandag 10-12 U140 43
Fælles I Mandag 14-16 U55 44-45,47-48
Fælles I Mandag 14-16 U47 46
Fælles I Tirsdag 08-10 U55 37
Fælles I Tirsdag 10-12 U140 38
Fælles I Onsdag 10-12 U55 36
Fælles I Onsdag 10-12 U20 45
Fælles I Torsdag 10-12 U55 36-39
Fælles I Torsdag 16-18 U55 40
H1 TE Onsdag 14-16 U155 41,44,48
H2 TE Fredag 08-10 U23a 41,44,48
H3 TE Fredag 10-12 U8 41,44,48
H4 TE Tirsdag 10-12 U49 41,44,48
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Stoffet fra BMB504 Fundamental Mol. Biol., BMB503 Fundamental Biokemi, BMB506 Proteinkemi samt BMB502, Enzymer og Membraner vil være nyttige, men ikke et krav.

Kursusintroduktion
Kursus har som overordnet formål at give de studerende en indgående forståelse af og viden om immunsystemet som et forsvarssystem der er udviklet med det formål at beskytte mod trusler fra omgivelserne, først og fremmest ved at forhindre indtrængen af potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer på organismens enemærker.
Kurset er opbygget omkring 15 dobbelt-forelæsninger, hvor studenterne vil få gennemgået immunsystemet, baseret på hvad der til hver en tid betragtes som den mest up-to-date lærebog.

Kompetencer
I. En forståelse af at immunsystemet er opbygget af tre elementer, de ydre barrierer, det innate immunsystem, der er baseret på brede genkendelsesmekanismer, og det adaptive immunsystem, med en meget høj grad af specificitet. Desuden viden om de intime funktionelle relationer og afhængigheder mellem de to sidstnævnte elementer.
II. En viden om den molekylære baggrund for det innate og det adaptive immunsystems enkeltelementers evne til at skelne mellem selv og fremmed.
III. En viden om det adaptive immunsystems udvikling af en nærmest ubegrænset diversitet (repertoire) og den molekylære baggrund herfor, samt de mekanismer der er baggrund for undgåelse af reaktion mod selv (tolerans).
IV. Forståelse af B-lymfocytternes og T-lymfocytternes udvikling i modningsorganer og deres møde og interaktion med antigener i perifere lymfatiske organer.
V. Viden om T- og B-lymfocytsystemets genkendelsesstrukturer (T-celle receptor respektive antistoffer) og disses struktur og funktion og interaktion med antigener.
VI. Vil kunne beskrive immunsystemets effektormekanismer, og i denne sammenhæng have en forståelse for hvorfor visse mikroorganismer er i stand til at undvige immunsystemet og forårsage sygdom.
VII. Forstå mekanismerne ved den inflammatoriske reaktion og ved vigtige immunologiske lidelser som hypersensitivitetsreaktioner, autoimmunsygdomme, transplantationsreaktioner, og endelig forstå betydningen af defekter i immunsystemet.

Forventet læringsudbytte
Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne:

  • beskrive opbygningen af og enkelt-elementerne i det innate og det adaptive immunsystem.
  • gøre rede for genkendelsesmekanismerne for det innate immunsystem og konsekvenserne af dets aktivering
  • redegøre for den inflammatoriske reaktion og beskrive funktionen af de vigtigste cytokiner
  • redegøre for de genetiske mekanismer bag udviklingen af repertoiret af specificiteter i B- og T-celle systemet
  • beskrive modningen af B-lymfocytter i knoglemarven og af T-lymfocytter i thymus og redegøre for de mekanismer, der bevirker tolerans over for selv.
  • redegøre for effektormekanismerne i det adaptive immunsystem og beskrive de forskellige typer af effektorceller
  • genkende eller beskrive autoimmunsygdomme og deres konsekvenser
  • genkende eller beskrive de fire typer af hypersensitivitet
  • genkende eller beskrive infektionssygdomme, hvor mikroorganismen undgår immunsystemet
Emneoversigt
  • Introduktion til immunsystemet
  • Celler og organer
  • Innat immunitet, herunder komplement
  • Antigener og Antistoffer
  • Ig-gener
  • Ag-Ab interaktion
  • MHC og Ag-processering/præsentation
  • TCR og T-celle modning
  • B-celle modning
  • Cytokiner
  • Celle-response, Leukocyt-aktivering
  • Hypersensitivitet, Infektioner
  • Immundefekter, Autoimmunitet,
  • Transplantationer, Cancer
  • Vacciner
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. En obligatorisk projektopgave, der evalueres med intern censur ved underviser og bestået/ikke-bestået, 0 ECTS (01008512)
  2. Skriftlig eksamen med ekstern censur og karakter efter 7-trinsskalaen, 5 ECTS. (01008502)

Reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Undervisningen vil bestå af forelæsninger (15 dobbeltforelæsninger, ialt 30 timer).
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Der er ikke registreret nogle oplysninger om undervisningssproget.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2013 til 31. august 2015.