BMB833: Epidemiologiske metoder i biomedicin (5 ECTS)

STADS: 01014601

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: mnygaard@health.sdu.dk
Email: msoerensen@health.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 12-13 U153 12,16,18
Fælles I Mandag 13-14 U153 15
Fælles I Tirsdag 10-11 U153 14
Fælles I Tirsdag 12-13 U153 17
Fælles I Tirsdag 14-15 U153 20-21
Fælles I Onsdag 14-15 U153 19
Fælles I Fredag 08-09 U153 12
H1 TE Mandag 13-14 U153 12,16,18
H1 TE Mandag 14-15 U153 15
H1 TE Tirsdag 11-12 U153 14
H1 TE Tirsdag 13-14 U153 17
H1 TE Tirsdag 15-16 U153 20-21
H1 TE Onsdag 10-12 U153 12
H1 TE Onsdag 13-15 U151 14
H1 TE Onsdag 14-16 U153 15-16
H1 TE Onsdag 12-14 U153 17
H1 TE Onsdag 15-16 U153 19
H1 TE Torsdag 12-14 U153 14,18
H1 TE Torsdag 12-16 U153 20
H1 TE Torsdag 10-12 U153 21
H1 TE Fredag 09-10 U153 12
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen.

Faglige forudsætninger:
Studerende, der følger kurset, forventes at:
  • Have kendskab til matematik, basal statistik og genetik, samt kunne deltage i gruppearbejde- og diskussioner.


Formål
Formålet med dette kursus er at give en introduktion til epidemiologi, som er en del af den kvantitative forskningsmetode, der anvendes indenfor biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning.

Epidemiologi omhandler forekomsten af sygdomme og helbredstilstande i populationer af mennesker samt undersøgelse af sammenhænge (associationer). Epidemiologi inkluderer således blandt andet emner som studiedesigns, herunder befolkningsundersøgelser og kliniske studier, indsamling af data (såsom registerdata, spørgeskemadata og biologisk materiale), statistisk analyse og fortolkning af resultater. Eksempelvis undersøges ofte associationen mellem biologiske parametre (såsom genetiske variationer) og sygdomme/helbredsforhold i epidemiologiske undersøgelser, hvor der indgår biologiske prøver. 

Den studerende skal via kurset opnå indsigt i basale epidemiologiske begreber samt kende principperne for opstilling og test af videnskabelige hypoteser. Der lægges i kurset vægt på, at den studerende skal kunne vurdere disse begrebers og metoders anvendelse i litteraturen og i praksis, samt skal kunne bedømme resultaterne med henblik på at kunne forstå kliniske og sundhedsvidenskabelige artikler og forholde sig konstruktivt kritisk til disse.

Kurset er et indledende kursus i epidemiologi, og giver et fagligt grundlag for at studere epidemiologi individuelle projekter eller specialet, der er placeret senere i uddannelsen.
 
I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
a. Give viden om grundlæggende epidemiologiske begreber
b. Give færdigheder til kritisk at kunne vurdere biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier
c. Give viden om grundlæggende principper for statistiske tests indenfor epidemiologien, herunder datatyper og principperne for opstilling og test af videnskabelige hypoteser samt forståelse af testresultater
d. Give viden om potentielle fejlkilder (bias, konfounding og effektmodifikation), samt færdigheder til at kunne vurdere betydningen af disse i biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier
e. Give færdigheder til at kunne fortolke og vurdere ovenstående (a.-d.) i regi af genetisk epidemiologi. 
 


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Kunne redegøre for studiedesigns, hyppighedsmål, associationsmål, fejkilder, samt statistisk analyse indenfor epidemiologien.
  • Vælge og beregne relevante epidemiologiske mål og udføre basal statistisk analyse.
  • Kunne fortolke hyppighedsmål og associationsmål og vurdere og diskutere betydningen af fejlkilder i biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier.
  • Foretage kritisk vurdering af hypoteser, studiedesigns og fremgangsmåder i forhold til formål og resultater i biomedicinske/sundhedsvidenskabelige studier.
  • Kunne redegøre for, fortolke og kritisk vurdere ovenstående (a.-d.) i regi af genetisk epidemiologi.
  • Udføre skriftlig og mundtlig fremlæggelse.
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
  • Epidemiologiske studiedesigns og evidenshierarkiet.
  • Epidemiologiske mål: hyppighedsmål og associationsmål.
  • Fejlkilder i epidemiologiske studier: validitet og bias, inklusiv konfounding og effektmodifikation.
  • Basale statistiske metoder indenfor epidemiologien, inklusiv hypotese-testning.
  • Begreber af relevans for klinisk epidemiologi, inklusiv sensitivitet og specificitet.
  • Begreber af relevans for genetisk epidemiologi, inklusiv beregning af power og multipel testning.
Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. Skriftlig essay-opgave af tre timers varighed. Alle hjælpemidler tilladt, herunder computer og lommeregner. (5 ECTS). Bestået/ikke-bestået, intern censur (01014602).
Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 10 timer
Træningsfase: 30 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 30 timer

Aktiviteter i studiefasen
  • Læse anviste dele af lærebogen samt udvalgte artikler forud for eksaminatorietimerne.
  • Regne anviste opgaver forud for eksaminatorietimerne.
  • Efterfølgende opsamling på emner og opgaver gennemgået i eksaminatorietimerne.
  • Repetition af kursets faglige indhold forud for den skriftlige eksamen.
Undervisningsform
Eksaminatorietimerne vil bestå af opgaveløsning og diskussion i forhold til kursets emner. Desuden vil der indgå gruppearbejde omhandlende konkrete opgaver/cases og/eller videnskabelige artikler. Det forventes, at de studerende deltager aktivt i dette. Endeligt forventes mundtlig fremlæggelse som en del af eksaminatorietimerne.

Sprog
Dette kursus undervises på engelsk, hvis der deltager internationale studerende, ellers undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2017 til 31. januar 2019.