FF504: Kemi, Biologi og Molekylær Biologi for Matematik og Fysik (12 ECTS)

STADS: 07007701

Niveau
Bachelorkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: mip@sdu.dk
Email: reitzel@biology.sdu.dk
Email: snv@sdu.dk
Email: dec@biology.sdu.dk
Email: ams@biology.sdu.dk
Email: steffen@biology.sdu.dk
Email: cse@bmb.sdu.dk
Email: f.kir@bmb.sdu.dk
Email: jakobm@bmb.sdu.dk
Email: wuestner@bmb.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Tirsdag 12-13 U55 36-41,43-49
Fælles I Tirsdag 13-14 U55 38
Fælles I Onsdag 12-13 U55 36-41,43-49
Fælles I Fredag 12-13 U55 36-37
Fælles I Fredag 12-14 U55 39,41,43-49
N10 TE Mandag 10-12 U147 38 Kemi
N10 TE Mandag 14-16 U52 40,48 Bio
N10 TE Tirsdag 13-15 U49b 37 Bio
N10 TE Tirsdag 14-16 U49b 43,46 Bio
N10 TE Onsdag 13-15 U66 38 Bio
N10 TE Onsdag 08-10 U52 41
N10 TE Onsdag 10-12 U52 44 Bio
N10 TE Onsdag 10-12 U156 45
N10 TE Onsdag 09-11 U52 47,49 Bio
N10 TE Torsdag 10-12 U154 39 Bio
N10 TE Fredag 10-12 U49c 37,39-41,43-50 Kemi
N10 TL Fredag 14-18 Lab 5 og 6 43,45,47
N10 TL Fredag 14-18 Yellow lab 46
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Ingen

Kursusintroduktion
Formålet med kurset er at give en grundlæggende introduktion til kemi, biologi og cellebiologi samt disse fags indbyrdes relationer. Kurset vil på et kemisk grundlag give en introduktion til centrale biologiske emner fra det molekylære niveau i cellerne over organismen til sammenhængen mellem arvelighed og evolution. Kurset vil fokusere på den almene, fysiske og organisk kemi, og på generelle begreber og reguleringsmekanismer inden for celler og membraner, molekylær biologi og evolution. Kurset introducerer biomolekylerne, deres organiske kemi samt deres betydning i den molekylære biologi for studerende i matematik og fysik.

Kurset skal give det basale kemiske og biologiske fundament for videregående studier i matematik og/eller fysik samt for integrationen på tværs af fagområderne.

Forventet læringsudbytte
Når kurset er bestået forventes den studerende at kunne:

  • beskrive en celles opbygning og funktionen af dens centrale organeller
  • forklare de grundlæggende principper i evolution
  • forklare betydningen af forskellige typer af kemiske bindinger
  • identificere simple molekyler og ioner samt opskrive Lewis-strukturer og geometrier herfor
  • anvende Le Chateliers princip på en kemisk ligevægt og foretage beregninger af ligevægtsblandinger herunder pH-beregninger i forbindelse med syre/base-systemer
  • identificere reaktionstyper af nulte, første og anden ordens kinetik samt anvende begrebet aktiveringsenergi
  • identificere og anvende begreberne enthalpi, entropi, varmekapacitet, fri energi og opløselighedsprodukt i simple beregninger.
  • foretage beregninger af koncentrationer, potentialer og ligevægtskonstanter ud fra Nernsts ligning
  • aflæse og optegne organisk kemiske strukturformler samt genkende grundstrukturer og funktionelle grupper
  • anvende nomenklaturreglerne for simple organiske molekyler samt genkende almindelige trivialnavne.
  • forklare begreberne ”hydrofil” og ”hydrofob”, genkende molekyler med disse egenskaber og relatere disse begreber til molekylers struktur og organisering
  • anvende grundbegreberne indenfor stereokemi og isomeri samt begreberne konfiguration og konformation
  • forklare homeostase af udvalgte komponenter på organ- og organisme-niveau
  • angive de almindelige funktionelle grupper i organiske molekyler og redegøre for deres reaktioner
  • genkende og navngive de funktionelle grupper i biologiske makromolekyler, og herfra redegøre for deres kemiske grundstruktur
  • opskrive central metaboliske omsætningsveje og forklare deres betydning for cellens stof- og energiomsætning
  • redegøre for flow af genetisk information i en celle, herunder regulering af gen-ekspression
  • redegøre for den fysiologiske funktion af udvalgte organer
  • forklare nervesystemets funktion, herunder in- og output til dette
  • arbejde selvstændigt og sikkert i et laboratorium, herunder sikker håndtering af kemikalier
Emneoversigt
  • Cellers opbygning og biomembraner
  • Evolution – historie og mekanismer
  • Atomstruktur i relation til det periodiske systems opbygning
  • Koncepter angående kemisk binding og molekylstruktur
  • Kulbrinter, funktionelle grupper, stereokemi og nomenklatur
  • Hydrofobe og hydrofile egenskaber
  • Kemisk ligevægt, herunder syrer og baser og heterogene ligevægte
  • Termodynamik, herunder dennes 1. lov, energi og enthalpi, og 2. lov, entropi og fri energi
  • Elektrokemi
  • Reaktionskinetik
  • Fysiologisk regulering af vand, salte, gasser og temperatur
  • Organisk kemiske grupper og deres reaktioner
  • Biologiske makromolekylers struktur og funktion
  • Metabolisme
  • Nervesystemet; Sensoriske og motoriske mekanismer
  • Informationsflow fra gen til protein
Litteratur
  • Blackman et al: Chemistry, 2nd ed.
  • Reece et al: Campbell Biology, 10th ed.


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. Projektopgave, bedømmes med Bestået/Ikke bestået, intern bedømmelse, 1 ECTS. Et tværfagligt projekt, som udføres i studiegrupperne i december (07007712)
  2. Obligatoriske opgaver, bedømmes med Bestået/Ikke bestået, intern bedømmelse ved underviser 5 ECTS. Opgaverne består i en kombination af skriftlige hjemmeopgaver og digitale opgaver i efteråret (07007722)
  3. Laboratorieøvelser, bedømmes med Bestået/Ikke bestået, intern bedømmelse ved underviser, 1 ECTS. (07007732)
  4. Skriftlig eksamen, bedømmes efter 7-trinsskalaen, ekstern censur, 5 ECTS (07007702)

Reeksamen i multiple choice tests afholdes løbende.

Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 51 timer
Træningsfase: 74 timer, heraf:
 - Eksaminatorie: 62 timer
 - Laboratorieøvelser: 12 timer

Aktiviteter i studiefasen Studiefase: 50 timer

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2014 til 31. august 2015.