KE806: Videregående syntesemetoder (5 ECTS)

STADS: 10012301

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: snv@sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
H1 TL Tirsdag 10-16 Lab 5 og 6 19-22
H1 TL Onsdag 08-14 Lab 5 og 6 19
H1 TL Torsdag 08-14 Lab 5 og 6 20-22
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Kommentar:
Max antal deltagere 18.

Indgangskrav:
Bestået bachelorgrad i kemi, nanobioscience, kemiingeniør eller farmaci.

Faglige forudsætninger:
Studerende, der følger kurset, forventes at:
  • Have solidt kendskab til almen kemi, grundlæggende spektroskopi og systematisk organisk kemi
  • Kunne anvende grundlæggende principper i fysisk kemi


Formål
Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til at relatere teoretisk kemisk viden og kemiske analysemetoder til konkrete og individuelle synteseprojekter. Det primære formål er at lære avancerede syntesemetoder og blive mere rutinerede i at anvende kendte synteseteknikker til nye synteseprojekter. Derudover skal den studerende sættes i stand til at føre en omfattende laboratoriejournal og forholde sig til almindelige og særlige sikkerhedskrav til arbejde i kemiske laboratorier og at lave en sikkerhedsvurdering for individuelle synteseprojekter. Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne arbejde med forskellige metoder indenfor syntesekemi, oprense synteseprodukter med kromatografiske metoder og karakterisere syntese-mellemprodukter og synteseprodukter med de vigtigste karakteriseringsmetoder (NMR, MS) i syntetisk kemi.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i bachelorkurser i kemi og giver praktisk kendskab til moderne syntetiske metoder samt oprensning og karakterisering af stoffer som værktøj til eksperimentelle projekter, der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:
  • Opnå kendskab til moderne syntesemetoder
  • Lære færdigheder i at udføre multi-trin synteser samt oprensning af stoffer og mellemprodukter
  • Anvende metoder til karakterisering af stoffer og mellemprodukter ved brug af moderne analysemetoder som NMR og MS
  • Anvende laboratoriejournaler og opnå udvidet kendskab til laboratoriesikkerhed med en sikkerhedsvurdering af individuelle synteser


Målbeskrivelse
For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Diskutere og anvende moderne syntesemetoder
  • Diskutere og anvende oprensningsmetoder
  • Diskutere og anvende vigtige karakteriseringsmetoder i syntetisk kemi
  • Bruge laboratoriejournaler og lave sikkerhedsvurderinger for multi-trin synteser
Indhold
Kurset indeholder følgende faglige hovedområder:
  • Moderne syntesemetoder og multitrinsyntese
  • Moderne karakteriseringsmetoder anvendt på synteseprodukter (NMR og MS)
  • Dokumentation af syntese i laboratoriejournaler
  • Laboratoriesikkerhed og sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
 


Litteratur
  • Litteratur følger med den specifikke syntese (omfatter øvelsesvejledning på blackboard og originalartikler)..


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
  1. Deltagelse i lab.øvelserne er en forudsætning for at deltage i eksamensform a). Bestået/ikke-bestået, intern censur ved underviser. (10012312).
Eksamen- og censurform:
  1. Skriflig rapport over eksperimenter. (5 ECTS). Bestået /Ikke bestået og intern censur ved underviser. (10012302).


Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
Introfase: 2 timer
Træningsfase: 46 timer, heraf:
 - Laboratorieøvelser: 46 timer

Aktiviteter i studiefasen
  • Praktisk anvendelse og implementering af moderne syntesemetoder til multitrin synteseprojekter
  • Litteratursøgning (Scifinder/reaxys), sikkerhedsvurdering af synteseprojekter
  • Dokumentation af synteseprojekter
Undervisningsform

Sprog
Dette kursus undervises på engelsk.

Bemærkninger
Kurset har deltagerbegrænsning. Der lægges vægt på følgende kriterier i nedenstående rækkefølge ved tildelingen af pladser:
  1. Studerende, der har optjent flest ECTS på kandidatuddannelsen har første prioritet
  2. Studerende, der er optaget betinget på kandidatuddannelsen har hernæst prioritet
  3. Studerende, der følger kandidatkurser samtidig med deres bacheloruddannelse (dispensation til 30 ECTS kandidatkurser) har herefter prioritet
  4. Bachelorstuderende
Hvis der er pointmæssigt ligestillede blandt studerende i gruppe 1 til 4, trækkes der lod. 

De faglige miljøer på Det Naturvidenskabelige Fakultet forestår prioriteringen, og der oprettes en venteliste. Studerende, der ikke optages på kurset, men kommer på venteliste, får besked fra fakultetet. Ventelisten overføres ikke til det efterfølgende år.

Forudsætningen for at beholde pladsen på kurset er personligt fremmøde første kursusdag eller på anden måde underretning til underviseren. Ved manglende fremmøde eller underretning i øvrigt optages kursuspladsen af studerende fra ventelisten, i den rækkefølge ventelisten angiver.
 


Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. februar 2017 til 31. januar 2019.