SPDM801: Speciale i datalogi (60 ECTS)

STADS: 15017711

Der skal indsendes en vejlederkontrakt samt problemformulering.

Indsendelse foregår elektronisk via https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit og skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding. Kontrakten skal godkendes af vejleder, undervisningsudvalg og studieleder.

Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester. 



Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset afholdes to gange om året, én gang i efteråret og én gang i foråret.

Ansvarlige undervisere
Ingen ansvarlige undervisere angivet, kontakt eventuelt instituttet

Skemaoplysninger
Der er ingen skemaoplysninger for den valgte periode.

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Ingen

Kursusintroduktion
Specialet udgør afslutningen af kandidatuddannelsen i datalogi. Den studerende skal igennem specialet demonstrere opnåelsen af specialiseret viden indenfor en afgrænset del i et eller flere af områderne i datalogi.

Kompetencer
En studerende, der har afsluttet specialet kan:

  • På et videnskabeligt grundlag reflektere over det datalogiske fagområdets viden.
  • Perspektivere problemstillinger indenfor et valgt emne ved anvendelse af datalogiske tankegange, ræsonnementer og fagudtryk
  • Selvstændigt tilegne sig og uddybe datalogisk viden indenfor et valgt område.
  • Udvikle nye varianter af de lærte metoder, hvor det konkrete problem kræver det.
  • Strukturere og styre afviklingen af et projekt og generere et udbytte, som står mål med den anvendte tid.
Forventet læringsudbytte
En studerende, der har afsluttet specialet kan:
  • Formulere problemstillinger indenfor forskningsniveau i datalogi.
  • Planlægge og anvende datalogiske metoder til løsning af de formulerede problemstillinger.
  • Formidle den opnåede viden og indsigt i et præcist og forståeligt sprog – mundtligt såvel som skriftligt.
Emneoversigt
Projektet sædvanligvis tager udgangspunkt i en artikel eller flere artikler indenfor et datalogisk område.

Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
  1. Rapport og mundtligt forsvar. Ekstern censur, 7-trinsskala. (60 ECTS). (15017712).

Afleveringsfrist for specialeprojekter påbegyndt i efterårssemestret er 1. juni. Afleveringsfrist for specialeprojekter påbegyndt i forårssemestret er 1. januar.

Specialet kan udarbejdes af højst 2 studerende i fællesskab. Specialeeksamen indledes med et foredrag. Efter foredraget skal der eksamineres individuelt i specialerapporten og foredraget. Foredraget indgår i den samlede bedømmelse.

Hvis specialet ikke afleveres inden for den fastsatte frist, skal der udarbejdes en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde. Den ændrede opgaveformulering skal svare til en arbejdsbelastning på yderligere tre måneder og være studielederen i hænde senest 14 dage efter den oprindelige afleveringsfrist.



Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.


Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på dansk eller engelsk, afhængigt af underviseren. Dog altid på Engelsk ved deltagelse af internationale studerende.

Bemærkninger
Specialet skal inkludere et resumé over rapportens indhold jf. Eksamensbekendtgørelsen § 24 stk. 2. Såfremt rapporten er skrevet på dansk udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt specialet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.

 



Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2015 til 31. januar 2019.