SU802: Medicinsk neurobiologi (5 ECTS)

STADS: 29000801

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i efterårssemesteret.

Ansvarlige undervisere
Email: aasvenningsen@health.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Mandag 10-12 1906 36,45
Fælles I Mandag 10-12 1907 37
Fælles I Mandag 10-12 1904 38
Fælles I Mandag 10-12 15.st.aud. 39
Fælles I Mandag 10-12 17.110 40-41,46
Fælles I Mandag 14-16 15.st.aud. 44
Fælles I Onsdag 12-14 1904 37
Fælles I Onsdag 14-16 1904 38-39,43
Fælles I Onsdag 08-10 1904 45-46
H1 TL Mandag 14-18 U5 36
H1 TE Torsdag 14-16 1904 38-38,44-45
H1 TE Torsdag 14-16 1907 39
H1 TE Torsdag 14-16 17.109 40
H1 TE Torsdag 16-18 17.109 41
H1 TE Torsdag 14-16 Torben K. With 43
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Indgangskrav:
Bestået bacheloruddannelse i biomedicin, farmaci, lægemiddelvidenskab eller kemi med farmaceutisk kemi

Faglige forudsætninger:
Ingen

Kursusintroduktion
At bibringe de studerende de nødvendige kundskaber om nervesystemets normale strukturelle og funktionelle organisation til at forstå almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige principper for de vigtigste centralnervøse sygdomme.
At præsentere emner fra neurovidenskabelig forskning og dens metoder som grundlag for kritisk vurdering af nuværende viden og stimulation til fortsat uddannelse og forskning.

Forventet læringsudbytte
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne redegøre for:

  • centralnervesystemets makroskopiske og mikrosopiske opbygning samt neuroners og gliacellers generelle funktioner
  • centralnervesystemets hinder og blodforsyning
  • cerebrospinalvæskens dannelse, omsætning og funktion
  • nervecellernes elektrokemiske egenskaber, inkl. initiering og forløb af aktionspotentialer
  • signaloverføringen i synapsen, inkl. neurotransmitter, receptor funktioner og muligheder for at påvirke disse
  • rygmarvens og hjernestammens til- og fraførende forbindelser samt det neuronale grundlag for de vigtigste reflekser
  • de perifere somatosensoriske og viscerale sansereceptorer, formidlingen af somatosensorisk information fra perifere receptorer til cerebral cortex
  • de specielle sansefunktioner (syn, hørelse, ligevægt, smag , lugt), formidlingen af sensoriske information fra perifere receptorer til cerebral cortex, reflekser
  • de motoriske nervebaners opbygning og funktion (fra motorisk cortex til muskel)
  • samspillet mellem motorisk cortex og andre cortex områder
  • basalgangliernes opbygning og funktionelle organisation
  • cerebellums opbygning og motoriske kontrolfunktioner
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af hjernebarken
  • reguleringen af hjernebarkens aktivitet og den neurobiologiske baggrund for bevidsthed, søvn, og arousal
  • de højere mentale funktioner og deres repræsentation i cortex cerebri, inklusive sprog, rum, kropsopfattelse, emotioner og personlighed
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af hypothalamus med relation til det endokrine system, det autonome nervesystem og somatiske cortikale funktioner
  • den strukturelle og funktionelle opbygning af det limbiske system og det neuronale grundlag for emotioner, motivation, indlæring og hukommelse
Emneoversigt
  • Cellulær neurobiologi, inkl. basal neurofysiologi og neurotransmission
  • Rygmarvens strukturelle og funktionelle organisation med fokus på reflekser, sensoriske og motoriske nervebaner
  • Strukturel og funktionel organisation af hjernestammen og cerebral cortex
  • Sensoriske systemer, inkl. specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, lugt, smag)
  • Motoriske systemer, inkl. basalganglier og cerebellum
  • Hypothalamus, neuroendokrin kontrol og autonome funktioner
  • Det limbiske system, emotioner, indlæring og hukommelse
  • Cortex cerebri, cortikale funktioner, bevidsthed/arousal og søvn
Litteratur
  • Purves et al: Neuroscience, 5th edition.


Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
(a) Skriftlig eksamen, der bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen og ekstern censur. (29000802)

Reeksamen efter i samme termin eller umiddelbart derefter

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Forelæsninger, antal timer 32.
Eksaminatorietimer og gruppearbejde, antal timer 16.
Laboratorieøvelser, antal timer 4.

Laboratorieøvelser omfatter undersøgelse af sansernes fysiologi samt øvelser i hjernens anatomi. Holdtimerne inkluderer kliniske cases, anatomiøvelser, "study questions" til hvert kapitel, film og prøve eksamen

(De angivne timetal er vejledende og der vil derfor kunne forekomme afvigelser).
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på engelsk, hvis der deltager internationale studerende, ellers undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2013 til 31. august 2016.