BF804: Projektledelse for Naturvidenskab (5 ECTS)

STADS: 04006101

Niveau
Kandidatkursus

Undervisningsperiode
Kurset er placeret i forårssemesteret.
3. kvartal

Ansvarlige undervisere
Email: evri@sam.sdu.dk

Skemaoplysninger
Hold Type Dag Tidsrum Lokale Uger Kommentar
Fælles I Torsdag 09-12 U45 06-12
S1 TE Tirsdag 08-11 U28 07-08
S1 TE Tirsdag 08-12 U144 09
S1 TE Tirsdag 08-12 U72 10
S1 TE Tirsdag 08-11 U144 11
S1 TE Tirsdag 08-10 U9 12
Vis hele skemaet
Vis personligt skema for dette kursus.

Kommentar:
Yderligere underviser: Søren Thaulow

Indgangskrav:
Ingen

Faglige forudsætninger:
Det anbefales, at den studerende er på kandidatstudiet.

Kursusintroduktion
Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til at analysere projekter og projektprocesser, og som et resultat heraf bidrage til gennemførelse af projektet. Sigtet er, at den studerende skal opbygge en solid metodemæssig kompetence, således at vedkommende får blik for, hvordan han/hun gennem anvendelse af passende metoder og værktøjer og ved passende adfærd kan søge at fremme en god projektgennemførelse.

Den studerende vil få indsigt i projektledelsesdisciplinen og dens begreber og antagelser og skal selvstændigt kunne anvende indsigten til at udarbejde et projektmandat med tilhørende analyser og planer samt evaluere projektbeskrivelser, -analyser og –planer udarbejdet af andre. Desuden skal den studerende selvstændigt kunne følge op på analyser og planer og på baggrund heraf give forslag til en hensigtsmæssig ledelsesindsats.

Den studerende vil få indsigt i, hvordan en persons adfærd i relation til projektledelse kan virke hæmmende eller fremmende for projektets gennemførelse, og skal selvstændigt kunne anvende denne indsigt til (1) at give forslag til egen, hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med arbejdet med et givent projekt, samt (2) at kunne analysere og give forslag til tolkning af hensigtsmæssigheden af adfærden i projektforløb, hvor andre er involveret.

Den studerende vil få indsigt i, hvordan de kan guide en proces, hvor flere personer er involveret i at gennemføre ovenstående aktiviteter, og skal selvstændigt kunne anvende indsigten til at give forslag til, hvordan aktiviteter omkring projektplanlægning og –opfølgning kan tilrettelægges.

I faget opfattes kompetence i projektledelse som en generisk kompetence, der kan anvendes i alle projekttyper og såvel i den private som i den offentlige sektor. Den studerende vil derfor i princippet blive i stand til at bidrage til ledelsen af et hvilket som helst projekt. Eksempler og cases vil dog i et vist omfang blive hentet fra projekter relevant for naturvidenskab, f.eks. miljø-projekter, sundhedsprojekter og naturrelaterede projekter.

Forventet læringsudbytte
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

• formulere projektets formål og mål
• strukturere projekter i hovedforløb og indsatsområder
• udarbejde en milepælsplan
• gennemføre en interessentanalyse
• gennemføre en usikkerheds-/risiko-analyse
• udarbejde detailplaner for projektet
• udarbejde et projektbudget
• etablere procedurer for opfølgning på projektets fremdrift (herunder udført arbejde, tidsplan og budget)
• udarbejde en kvalitetssikringsplan for projektet
• give forslag til organisering af projektet
• udarbejde et milepæls- og aktivitetsansvarskort
• give forslag til kriterier for bemanding af projektet
• udarbejde en kommunikationsplan for projektet
• give forslag til teambuildingsaktiviteter for projektgruppen
• give forslag til den løbende ledelse af projektgruppen, herunder motivation af deltagerne, forankring af projektet og projektets resultat samt konflikthåndtering.

Emneoversigt
Faget vil indeholde følgende emner:

Projektets historie
Projektets fundament
Projektets formål og mål
Projektmandatet
Projektets hovedforløb
Strukturering af projektet
Milepælsplanlægning
Interessenter og interessentanalyse
Risiko-/usikkerhedsanalyse
Projektets detailplanlægning
Budgetlægning og -opfølgning
Aktiv styring og opfølgning
Kvalitet i projektarbejdet
Organisering af projektet og bemanding
Projektkommunikation
Teambuilding
Løbende ledelse af projektgruppen
Hensigtsmæssig adfærd i projekter


Litteratur
Der er i øjeblikket ikke angivet nogle materialer for kurset.

Pensum
Se pensumbeskrivelse.

Kursets hjemmeside
Dette kursus benytter e-learn (blackboard).

Forudsætningsprøver
Ingen

Eksamen- og censurform:
72 timers take-home gruppeopgave (3-4 personer), efterfulgt af en mundtlig eksamination, der bedømmes med karakter efter 7-skalaen og ekstern censur. Til den mundtlige eksamination afsættes 20 min. pr. person. Eksaminationen vil bestå dels af en præsentation af resultatet af arbejdet med take-home-opgaven, dels af en eksamination i pensum (med udgangspunkt i opgaven og besvarelsen). De 72 timer kan indbefatte en weekend.

Besvarelsen: Hver gruppe udarbejder i fællesskab én powerpoint præsentation + evt. bilagsmateriale. Præsentationen skal deles i lige så mange dele, som der er personer i gruppen. Hver del skal passe til et indlæg på max. 10 minutter. Delpræsentationerne skal tilsammen dække gruppens besvarelse. Herforuden skal der i den sidste af delpræsentationer indgå en beskrivelse og evaluering af projektarbejdet i forbindelse med eksamensaktiviteten. Denne del må max. fylde 5 minutter.

Den mundtlige eksamination: Gruppens deltagere eksamineres én ad gangen, mens de andre venter udenfor. Hver eksamineres i 20 minutter inkl. præsentation (max. 10 minutter) og votering. Der trækkes lod om, hvem der skal præsentere hvilken delpræsentation. Individuel karakter.

Reeksamen efter 4. kvartal (første gang i juni 2009).

Vejledende timetal
På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

Forelæsninger: 20 timer
Eksaminatorietimer/opgaveregning: 20 timer

Lektionerne udbydes i blokke á 2-4 timer, som specificeres i undervisningsplanen. Undervisningen vil bestå af dialogprægede forelæsninger, arbejde med mindre opgaver samt studenterpræsentationer.
Aktiviteter i studiefasen

Sprog
Dette kursus undervises på dansk.

Kursustilmelding
Se tilmeldingsfrister.

Pris for åben uddannelse
Se priser for enkeltkurser.

Denne kursusbeskrivelse var gyldig fra 1. september 2008 til 31. januar 2010.